Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

STENVAD MOSEBRUGSCENTER  udflugt for hele familien uanset aldre.

august 8 @ 08:00 - 17:00

350,00kr.

Hvor fortid bliver til nutid.

Stedet egner sig for alle aldre, da der både er forskellige små aktiviteter for børn, og stor formidling om bl.a. tørvefremstilling.  Carsten Jensen, daglig leder, er en fantastisk guide på stedet.

På Stenvad Mosebrugscenter får du et unikt indblik i moserne omkring Djursland og tørvearbejderes hårde liv. Arbejdernes vigtigste funktion var at grave tørv, som frem til 1950’erne var en af hovedkilderne til opvarmning. Et ufatteligt hårdt og beskidt arbejde. Dykker man endnu længere ned i mosens historie, dukker en mere end 2000 år gammel og velbevaret hemmelighed op, da en tørvearbejder under tørveudgravning i 1879 støder sin skudtørvspade på et lig “Huldremosekvinden”.  Hun er et af de bedst bevarede moselig i Danmark – hvad beklædning angår.  Huldremosekvinden er i dag udstillet på Nationalmuseet i København, men en kopi af hendes smukke klæder findes i vores udstillingshal, vævet af Stenvad Mosebrugscenters venskabsforening ” Mosefolket”.

Vores smukke udstillingshal rummer mange maskiner, som gjorde det muligt at udvinde tørv. Du kan se modeller af forskellige mosetyper og deres opbygning, samt originale og genopbyggede redskaber og maskiner til tørvegravning, side om side med redskaber med finurlige navne som: millionspaden, smedens skinneknallert, spredejernet, bagskæreren og lynstikkeren.

Træd ind i udstillingens tørvearbejderbolig anno 1950, her boede tørvearbejderen med sin familie. Boligerne stod ude, nær arbejdspladsen, og gik under det politisk ukorrekte navn “Negerhytterne”.
Venskabsforeningen “Mosefolket” har ikke blot vævet og genskabt Huldremosekvindens klæder. De har også vævet egnens historie i det smukkeste egnstæppe med motiver fra istiden til nutiden. Tæppet er 7 kvadratmeter stort og det tog to år at væve.
Stenvad Mosebrugscenter har et indbydende udeareal med familiespil som hestesko, dam, skak, stylter og tovtrækning og metaldetektor.

 

Hop på Djurslands langsomme tipvognstog “Tørvegrisen” Det er et tipvognstog magen til det, der er i tidernes morgen, fragtede tørv hjem fra mosen til videre bearbejdning. Den gamle smalsporede jernbane, fra tørveproduktionens storhedstid, er intakt og istandsat ud til kanten af mosen, en strækning på ca. 2,5 km.  Ikke sjældent er der mulighed for at se både traner og kronvildt på turen.
Stenvad Mosebrug kan også fremvise et udpluk af træskærer Helgo Jensen eminente træskærerarbejde. Det er især menneskefigurer og fugle, der er blandt Helgo Jensens ynglings motiver.

Busser kan køre helt frem til indgangen. Kørestole og rollatorer kan komme omkring overalt i huset, og det er ikke noget problem at få dem på toget.

www.stenvadmosebrugscenter.dk

Afgang fra
Ry Bussen                                    kl. 8.00
Ry Station                                    kl. 8.45
Skanderborg Banegård       kl. 9.00
Galten Virkelyst                       kl. 9.15
Opsamling andet sted kan evt. aftales.
Forventet hjemkomst ca.  kl. 16.30-17.00

Pris kr.  350,00 Inkl. Bustur, entre, guidet rundvisning, togtur, frokost og eftermiddagskaffe.

Tilmelding: rybussen@rybussen.dk

Betaling: mobil-pay  2233 4690

 

Detaljer

Dato:
august 8
Tidspunkt:
08:00 - 17:00
Pris:
350,00kr.