Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

FUR med blind guide rundt på øen samt Aakjærs Kunstnerhjem.

juni 15 @ 07:45 - 18:30

525,00kr.

Fur fra den ‘Blinde Vinkel’
Ø-rundtur:                                                                         
20 km rundt på øen i bus med blind guide.
Der guides på dansk med risiko for lokal dialekt.
Oplev Limfjordsøen Fur med museumsinspektør John Bertelsen, som guide i bussen der fortæller om alt det man ser – og mere til!
Nogle mennesker lever et godt liv – på trods af de vilkår livet byder dem.
John er blind, men formår på fremragende og humoristisk vis at få andre til at åbne øjnene, når han viser rundt på øen.
Når busguiden også er museumsinspektør, oplever du Fur med en professionel formidler med stor erfaring som fortæller.
Der serveres en cocktail, der er blandet af faglig viden og en stor portion jysk lune og underfundighed.
Turen byder på overraskelser, og lattermusklen kommer i brug.

Herefter får vi frokost på Fur Færge Kro: Karbonader m. tilbehør og citronfromage (drikkevare på egen regning).

Turen slutter med guide rundvisning på Aakjærs Kunstnerhjem.
Aakjær fik udgivet otte romaner, op mod syvhundrede digte, fem novellesamlinger samt et utal af taler, artikler, foredrag, læserbreve mv.
Aakjærs samlede digte, der blev udgivet i 1947 og som nævnt indeholder knap 700 titler – små og store – ,er ca. 70 på dialekt. Dialekten er således ikke en udpræget stor del af helheden, men den fylder mere i folks bevidsthed.
I 2007 blev der dannet en gruppe omkring Jenle, der havde som formål at udbrede kendskabet til Aakjærs digtning, herunder ikke mindst dialekten.
Ud over det skrevne oser Jenle af stemninger – ude og inde – permanente og flygtige – stedfaste og ubestemmelig.
Disse stemninger er en lige så stor del af Jenle som teksterne.
Der gøres forsøg på at fastholde eller genskabe stemninger med fotografier, videoer, andre lydoptagelser, tekster.

Afgang fra
Ry Station kl. 7.45
Mejerigården, Låsby kl. 8.00
Retur ca. kl. 18.00-18.30

Tilmelding: Bindende, hvis ikke vi har venteliste,
Betaling: på konto nr. 1938 – 3497 429 764
Mobil pay: tlf.nr.: 22 33 46 90
ved tilmelding dog senest 10. dage før udflugtens datoen
Påføre venligst navn / tur navn /opsamlingssted og evt. mobil nr.
eller skriv til: rybussen@rybussen.dk eller kontakt os på tlf. nr.: 86 89 12 31
Opsamling andet sted kan evt. aftales.

Pris kr. 525,00 T/R inkl. kaffe og rundstykke, guide på Fur og frokost  på Fur Færge kro samt guide på Kunstnerhjem/Jenle.
HUSK tøj i forhold til vejret.
Tag blot venner, familie og kolleger med.
Gode oplevelser med Ry Bussen på tur, det du´r.
HÅBER VI SES.

Detaljer

Dato:
juni 15
Tidspunkt:
07:45 - 18:30
Pris:
525,00kr.